Uhyret i Loch Ness (Myter og Mysterier) af Jesper W. Lindberg

bog2Bøgen har jeg modtaget af Tellerup.

UDEN AT SIGE DET HELE:
Året er 1880, og den skotske dykker Duncan MacDonald ligger gispende på kutterens dæk. Han er i chok. Øjeblikket forinden har han undersøgt et skibsvrag på bunden af søen Loch Ness, hvor et forfærdeligt syn mødte ham. Aldrig mere vil han lade sig sænke ned i det mørke dyb. Aldrig mere vil han tvivle på de historier han fik fortalt som barn. De er alle sammen sande. Der findes virkelig et uhyre i Loch Ness! Tag med på en rejse ind i mystikkens verden, hvor vi kigger nærmere på myten om Loch Ness-uhyret i Skotland. MYTER & MYSTERIER er en serie af lette fagbøger for større børn om uopklarede mysterier på kanten af myte, overtro og videnskab.

* * * *
Først vil jeg lige nævne at jeg aldrig før har haft en så flot fagbog i hænderne. Helt igennem gennemført. Man har valgt at give “tapen” en ru overflade og det giver bare en så lækker effekt.. Ja jeg er helt pjattet med det.

Men hvad så med indholdet? Den er opdelt i kapitler og her savner jeg måske lidt der er en indholdsfortegnelse. Det vil fungere bedre hvis vi nu gik udfra jeg ikke skulle læse den fra start til slut men måske bare bruge den til et skoleprojekt. (jeg læste i hvert fald ikke fagbøger igennem den gang) Skrifttype og størrelse er ganske passende og behagelig.

Jeg elsker at læse om myter og mysterier og denne bog giver mig en god viden om uhyret i Loch Ness. Det er ret spændende læsning og tror faktisk godt jeg snart vil kunne læse den for min søn på 7.. Han vil især være vild med (hvilket jeg også var) afsnittet “Er Nessie et dyr vi kender?”

Jeg kan kun anbefale denne bog til dem der holder af fagbøger og den burde stå på alle skolebiblioteker.

Her i næste måned udkommer en ny bog i serien som er om Bigfoot og Yetien.

4/5

Leave a Reply