11 måneder er gået..
Du var her når mor og far gik, gav mig tryghed og forstod.
Tørrede kærligt tårerne mine, fik mig ofte til at grine. Legede og dansede dagen lang, gav et kram når jeg havde trang. Følgede mig i stort og småt, sørgede for jeg havde det godt.
Tak for alle de dejlige dage, nu vil jeg ud i verden tage. Jeg vil længes, jeg vil savne men nye ting jeg nu vil favne.
Du har givet mig den bedste start, på livet som nu ta’r fart.
Den største tak.
Kan ikke tag æren for teksten men den ramte bare så godt.. så det var hvad jeg skrev i kortet.
Vi havde sidste dag i går hos hans dp og det var en smule hårdt…
Men i dag havde vi så en stolt dreng der skulle i børnehave.. han er bare blevet så stor på så kort tid.. suk..
(så her er altså lidt stille fordi jeg synes denne nye hverdag er lidt hårdt.. altså mentalt..)
De bliver bare store så hurtig!
Ja de gør så.. det er en smule hårdt..
Åha, jeg gruer for Livapigens afsked (og min) med sin dagplejemor om en måned!:( Puha, kan man lade være med at tude?! Digtet er super sødt, og det rammer også helt plet her, så jeg tror måske jeg tyvstjæler det:):)
Jeg håber han bliver lige så glad for børnehaven, som han har været for dagplejen:)
Du tager bare..
Det var en grædende dreng jeg hentede i fredags.. han vil ikke med hjem… Hehe lidt besværligt at hive en dreng ud af en børnehave med Adam på armen… men dejligt han er glad for det.