Archive of ‘5/5’ category

Findes der en, findes der flere af Mhairi Mcfarlane


Modtaget af HarperCollins Nordic

UDEN AT SIGE DET HELE:
Det hele starter med det der bryllup. Da Edie bliver taget på fersk gerning, i en mildt sagt pinlig situation, er det hende, der får skylden. For at undgå shitstormen på de sociale medier og de anklagende blikke, fra hendes, nu tidligere, venner, bliver hun tvunget til at forlade byen. Så hun udsendes som ghostwriter, på en biografi, om den nye hotte stjerne Elliot Owen. Det kan vel ikke være så svært?

Jo, faktisk, for det sted hun forvises til er Nottingham, byen hvor hun voksede op. Her bliver Edie tvunget til at bo hos sin deprimerede far og bitre søster, som konstant sætter spørgsmålstegn ved alt, hvad hun gør. Desuden viser superstjernen Elliot sig totalt ude af stand til, at forstå et nej. Da Edie således forvandles tilbage til sit teenage-selv, indser hun, at det er på høje tid at finde ud af, hvem hun egentlig er.
* * * * *

Edie er nok det mest irriterende navn man har fundet på til en kvinde i en romantisk bog. Jeg blev ved med at læse noget ala Eddy. Det skal selvfølgelig ikke trække ned, jeg skulle bare tag mig godt sammen til at læse det rigtigt.

Det hele starter jo ret kaotisk for hende, hun får skylden for noget der slet ikke er hendes skyld. Og her viser forfatteren et ret godt billede af hvordan det sociale medier har magten og hvordan man på en nem og grusom måde kan mobbe andre på.
Men der er håb for Edie på trods af hun nu er tvunget til at bo sammen med hendes far og søster.. Temmelig anstrengt forhold hun har til sin søster, nogen gange havde jeg svært ved at forstille dem begge i 30erne.
Edies håb og chance er Elliot men det er lidt af en kamp at nå ind til ham og få det ud af ham hun ønsker, og hvad er det egentlig hun ønsker i sidste ende og hvad ønsker han?

Jeg var ellers ikke helt så begejstret da jeg læste handlingen.. Det virkede bare for utroværdigt og useriøst. Men jeg må give mig og ligge mig fladt ned og sige at det holder hele vejen igennem. Og når en bog får det til at kilde i hele kroppen så har forfatteren i højeste grad fanget mig.

Og top point for hun ikke bare slutter bogen pludseligt, men der faktisk er en længere slutning som ikke gøre man sidder og føler sig snydt.

5/5

 

 

Fra og med dig af Mhairi Mcfarlane

200916

Modtaget af HarperCollins Nordic

UDEN AT SIGE DET HELE:
Selvom Anna Alessis dates ofte viser sig at være weirdos, så kunne hun ikke være lykkeligere. Hun er 30+, har et job, som hun elsker, og livet er bedre, end hun havde turde håbe. Men sådan har det ikke altid været, og hun vil helst glemme alt om årene som syndebuk i skolen.

Så da James Fraser, ham der stod for størstedelen af ydmygelserne i skolen, dukker op i hendes liv, vendes alting på hovedet. Men James er anderledes nu – han er høflig, moden og sjov. Så folk kan vel ændre sig? Men hvorfor føler Anna sig som en idiot, fordi hun stoler på ham?

* * * * *
Endnu en flot og velskrevet bog fra Mhairi. Jeg tror faktisk jeg er mere vild med denne end den første jeg læste. Historien er den samme som i så mange andre bøger og film. Den grimme ælling har forvandlet sig til en smuk og sjov svane. Jeg er ligeglad for jeg læser gerne sådan en feel good bog igen og igen.

Anna er et typisk mobbeoffer. Hun husker sine dage i skolen som et mareridt, men er kommet videre i livet. Hun ser godt ud og har et fantastisk arbejde. Men leder stadig efter den eneste ene. Hun dater og sukker efter at opleve Harlequin magien..

Dagen for genforeningen med skolen nærmer sig og man fornemmer både hendes frygt og “i’m so excited” følelse… det hele falder bare lidt til jorden efter at ingen kan genkende hende… Livet går videre vil man tro.. Anna vil i hvert fald gerne have det bare var det og lade det gå i glemmebogen. Men pludselig står Anna i den situation at hun er tvunget til at samarbejde med James… og her er bogen næsten kun lige begyndt.

Læs den! Den er sød, sjov, hyggelig, fantastisk, kærlig, nervepirrende (på den “jeg dåner” måde)

Et lille twist er også at man får fortællingen både fra Anna og James side af.. Så vigtigt.

5/5

Det er ikke mig, det er dig af Mhairi McFarlane

20092016Modtaget af HarperCollins Nordic

UDEN AT SIGE DET HELE:
“Så her er, hvad der skete: Jeg friede. Paul sagde ja. Men så tog mit liv en helt anden drejning.”

Delia Moss er ikke helt sikker på, hvad der gik galt. Hun havde jo en plan for sit liv. Men da hun opdager, at hendes kommende mand har en affære, falder planen til jorden.
Hun er nu nødt til at genvinde kontrollen – hun er nødt til at blive superhelten i sit eget liv.

* * * * *
Længe siden jeg har set så flotte bøger… de er så yndige. Jeg var lidt i tvivl om man skulle starte med en frem for en anden. Det ende faktisk med manden fik taget beslutningen da jeg ville have dem med på ferien til Rhodos og jeg bare sagde han skulle smide en i kufferten og en i tasken til flyveturen. Og det var så “det er ikke mig, det er dig” jeg træk op fra tasken på vej der ned.

Jeg elskede Delia lige fra start. Ret hurtig så står vi allerede midt i hendes frieri som ender ud i et stort kaos.. ikke kun med kærligheden men også arbejdet tager en skæv drejning, som også giver anledning til at nyt bekendtskab via mails. Spontant er hun på vej til London hvor hun bor sammen med hendes veninde.

Her skal hun finde sig selv igen og finde ud af om hendes kæreste igennem 10 år er værd at vende tilbage til.. Normalt vil man jo bare tænke smut med dig pomfrit, men 10 år er også bare mange år at smide væk, så jeg forstår godt hendes tanker og følelser..

Delia har i sine unge dage tegnet/skrevet på en tegneserie og den får hun påbegyndt igen. Jeg synes det er en så fantastisk detalje at forfatteren har valgt at have den illustreret i bogen. Altså kage uden glasuren går jo heller ikke. Så her har man fået hele pakken.

I London finder hun hurtig nyt arbejde som viser sig at være noget af en hovedpine, det er der handlingen tager fat og ret hurtig står hun i en uheldig situation.. Er hun på lovens side eller ikke og hvem skal eje hendes hjerte. For der er mange muligheder.. Jeg var underholdt hele vejen igennem og kan godt lide det hele ikke bliver for sukker sødt.. men det er en sjov romantisk bog selvom den også er super akavede på mange punkter. Men det er alt sammen noget man kan grine af.

Jeg glæder mig til at se den på film. Har virkelig fået den dårlige vane at når jeg har læst en bog og ved der er mulighed for den kommer på film, så har jeg et stort behov for at danne mig et billede af hvordan personerne kommer til at se ud så jeg ikke bliver skuffet.

5/5

Dragerne (Sagaen om Talon) af Julie Kagawa

bog5Modtaget af HarperCollins Nordic

 

UDEN AT SIGE DET HELE:
For lang tid siden lykkedes det Sankt Georg ordenen at udrydde næsten alle drager. De få, der var tilbage, lærte sig at skjule sig ved at antage menneskelig form – og har siden levet blandt os. Langsomt er de blevet flere, stadigt stærkere, stadigt mere snu. De har skabt Talon, en verdensomspændende organisation, som samler alle dragerne, og nu er de klar til at tage magten fra menneskerne. Ember og Dante Hill er to unge drager, som er vokset op som bror og søster i Talons hemmelige anlæg. De er blevet trænet og forberedt til at infiltrere mennekernes samfund, og den endelige eksamen finder sted i Crescent Beach, en idyllisk badeby i Californien. Ember er nysgerrig og længes efter at opleve en enkelt sommer som en helt almindelig teenager – inden friheden er forbi, og hun skal indtage sin plads i Talons organisation. Men en omstrejfende drage dukker op og sætter spørgsmålstegn ved alt, hvad Ember har lært. Garret Xavier Sebastian er kun 17, men er allerede en erfaren dragedræber. Som soldat i Sankt Georg ordenen er hans opgave at eliminere alle drager – især de unge. Han bliver sendt til Crescent Beach på en opgave: at undersøge to eventuelle Talon-agenter og eliminere dem. Men først skal han være helt sikker på, at de er drager, men med Ember Hill er intet sikkert. Embers mod og selvtillid vender op og ned på alt, hvad Garret har lært. Hvor meget er han villig til at opgive for at finde sandheden om dragerne?
* * * * *
Jeg havde ikke så høje forventninger til denne bog.. for jeg havde læst at det var den nye Twilight, bare med drager.. Det skal man altså stoppe med! Jeg er slet ikke pjattet med Twilight (især efter valg af dårlige skuespiller! Tak for det!) Men denne historie er noget helt andet og meget bedre.. Jeg har aldrig rigtig haft et forhold til bøger med drager, men denne gik lige ind..

Jeg kan godt lide det unaturlige blandet ind i det virkelig liv. Ember er en skøn karakter, hvor jeg dog synes det var synd Dante ikke havde en større rolle i bogen (måske det kommer?) Garret er først en man lige skal se an, men man kommer hurtig til at holde af ham, da man igennem bogen oplever ham fra mange nye sider, sider han vist ikke engang selv kende til. Bogen bliver endnu mere spændende da den omstrejfende drage dukker op. Rigtig bad boy forklædt som motorcykelkørende.

Hvis man er til letlæsning fantasy som dufter af sommer så gem denne til din sommerferie. For bogen indholder også en masse af sol, varme, ungdom, strand og venner.
Afslutningen er kun begyndelsen, jeg skal klart læse næste bog i serien..

5/5

De smukkeste af Karin Slaughter

bog110316Modtaget af HarperCollins Nordic

UDEN AT SIGE DET HELE:
Det er mere end tyve år siden, at Claire og Lydias teenagesøster Julia forsvandt sporløst. Siden har de to søstre ikke talt sammen og lever nu to vidt forskellige liv. Claire lever et glamourøst liv som trofækone for en millionær. Lydia er enlig mor, kæreste med en tidligere straffet og kæmper for at få livet til at hænge sammen. Men ingen af de to søstre er kommet sig over tabet af Julia.

Da Claires mand, Paul, bliver brutalt myrdet for øjnene af hende, rippes der op i de to søstres fælles historie. I sin sorg og chok over Pauls død, gennemgår Claire alle hans ting, og gør et makabert fund. Hun finder film med groteske scener af piger, som ætser sig ind på nethinden – og snart efter opdager hun nye spor, der trækker tråde tilbage til den rystende tragedie, der ødelagde hendes kernefamilie for tyve år siden.

* * * * *
Denne bog er noget af det smukkeste uden på.. Jeg elsker coveret. Men den er på ingen måder smuk inden i. Den er super skræmmende velskrevet.
Karin Slaughter formår at tænke udover grænsen.. langt ud over grænsen, det er så uhyggeligt gennemtænkt.

De to søstre er godt beskrevet og de får begge taletid, men vi får også et synsvinkel fra en anden vigtig person. Det får åbent op for ens nysgerrighed og til sidst giver det også rigtig god mening hvorfor lige den person skulle have noget at fortælle.

Der er også blevet vendt lidt op og ned på hvad jeg normalt tænker ved en krimi.. Hvor jeg ofte sidder med spørgsmålet “Hvem er moderen/den onde?”… Her sidder man lidt mere chokeret og tænker “Hvordan hænger det her lige sammen?” og “hvem kan man overhovedet stole på?”

På trods af jeg sidder lidt med følelsen af hvorfor jeg dog læste denne psykologisk thriller der får alle ens sanser til at stritte så er jeg fan! Man skal helst efter en psykologisk thriller sidde med lidt hjertebanken og tænke godt det ikke var mig der var hovedpersonerne.

Jeg er i hvert fald ikke færdig med at læse det der kommer fra Karin Slaugther!
Til jer andre der er fan eller bare gerne vil se hvem hende Karin Slaugther er, så husk hun i morgen kommer på Krimimessen i Horsens… Vil så meget ønske jeg kunne være der.

5/5

 

 

Hvidt støv af Line Kyed Knudsen

 

  Alting bryder sammen, da en mystisk og dødelig epidemi breder sig med lynets hast. Tilbage står Emily. Det er hendes 18 års fødselsdag, men der er ingen at fejre den med. Hendes familie og venner er døde og den smukke, drømmende Anthony, som betyder så meget for hende, er forsvundet. Emily må finde ud af, om hun er den eneste, der har overlevet, og hvorfor. Men sandheden er langt mere uhyggelig, end hun aner … 

Bogen vandt jeg på Instagram ved at det var Line Kyed Knudsen der satte en konkurrence i gang.. Jeg er super glad for den gevinst, for havde længe sukket efter at kunne få den i hænderne.. 

At vi en dag skulle være i krig med zombier, er nok en af mange størreste mareridt.. Men tanken er også voldsom fascinerende.. Og efter man snart har set så mange film/serie og læst utrolig mange bøger om det, så vil man jo tro man havde fået nok og var kamp klar i tilfælde af det utænkelig skulle ske… Men nej jeg er ved at skide i bukserne ved tanken om det og alligevel sluger jeg det hele til mig.. Jeg elsker spændningen når jeg bliver revet med ind i karakternes zombie verden..

Det gjorde jeg bestemt også denne gang.. Jeg var dog ved at miste håbet de første par kapitler.. Sad lidt med følelsen af “ej det her bliver da lidt noget teenage pjat og kvalme kærlighed”… Men det sker ikke! Og gudskelov for det.. Jeg synes indledningen inden det hele går løs er super fin og lige til pas.. Man kommer hurtig til at holde af Emily. Epidemien får hurtig fat, men få bliver bare ikke ramt.. Og der synes jeg forfatteren har gået sine egne veje i forhold til hvad man normalt ser og det er fedt.. Men hvorfor og meningen med det hele får man forhåbentlig svaret på i næste bog.. Det var virkelig en tarvelig slutning på den helt rigtig måde. 

Og det sejeste er jo klart at dette værk kommer fra en dansker! Så kan man jo ikke være mere stolt. 

5/5

Slangestenen af Martin Madsen

  

Denne bog har jeg modtaget af Tellerup.. 

Tosh er nærmest besat af krybdyr. 
Han elsker dem og ved alt om dem.
En forårsdag da han er på jagt efter hugorme, 
fanger han i stedet en mystisk, hvid slange.

Han tager et billede af den, 
og lægger det op på internettet.
Det sætter gang i en kamp på liv og død,
da nogle vil gøre alt for at få fat i slangen.

Det går hurtigt op for Tosh at han er viklet ind i et spil 
med væsner fra en helt anden verden. 

Og de er villige til at slå ihjel for at få fat i slangen 

Jeg har virkelig taget tilløb til denne bog fordi jeg var bange for det var noget lort. Alle bøger skal have en chance, men seriøst en bog om en skide slange? Men den snød mig og jeg synes historien fungere super godt, forfatteren har virkelig fået skrevet en god fantasybog til de lidt ældre børn. Så den er altså meget lige til og knap nok er man kommet i gang med bogen før Tosh er på flugt fordi mange vil have fat i denne her ikke så almindelig slange. 

“Det som er sket i vores fortid har haft stor betydning for vores nutid, og nutiden er morgendagens fremtid, så det som vil ske i dag kan få stor betydning for fremtiden” s. 65

Jeg var i hvert fald underholdt hele vejen igennem.. Jeg så gerne at forfatteren skrev videre, men så skulle det foregå i den anden verden, som jeg godt ville have læst mere om. 

5/5

Leoniderne af Nanna Foss

IMG_0480.JPG

Hvornår startede det egentlig?
Med den gamle dame der beskyldte os
for verdens undergang?
Med drømmen om de lysende hænder?
Med kompasset der gav os brandsårene?
Eller længe før?

15-årige Emilie tegner en dreng med turkise øjne
og et mystisk prismesmykke.
Dagen efter får hun et chok,
da drengen starter i hendes klasse.

Før Emilie får set sig om,
har hun trekantede ar i håndfladerne,
og hendes skolekammerater begynder at kunne
uforklarlige ting.

Eller er det bare indbildning?
Grænserne mellem drøm og virkelighed viskes ud,
og Emilie prøver desperat at undgå
at blive en del af kaosset.

Men snart må hun indse sandheden.
Det er kun et spørgsmål om tid …

LEONIDERNE er første bind i serien SPEKTRUM,
hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre
valg bindes sammen på tværs af tid.

Jeg modtog jo denne bog personligt af Nanna Foss da jeg var med til bogbloggertræf i Aalborg.. Mange var hurtigere end mig til at få den læst og den er virkelig blevet rost til skyerne. Men man bliver også lidt skeptisk, for hvad fedter alle de bogblogger lige for. Altså vi har jo mødt den søde kvinde bag bogen og tænk nu hvis bogen virkelig var dårlig, men på den anden side så siger de jo normalt også deres mening.. Så jeg forventede noget godt og frygtede lidt for om jeg måske så vil være den eneste der ikke kunne lide den. Jeg har nu læst den og der er bare et stort problem, der er alt for længe til næste bind. Fantastisk læsning, flydende tekst der bare er lækker. Plottet er virkelig så spændende og selvom man måske slet ikke er blevet meget klogere her efter første bind. Så er det en form for en begyndelse og en god måde at få startet det hele på. Selvom første bind er skrevet fra Emilies synsvinkel så føler jeg at jeg kom mere under huden på Alban som er voldsom fascinerende. Og Noah er bare skide irriterende, men den type skal der jo også være plads til. Jeg håber dog at en af de kommende bøger er med Linus i front. Der var noget helt specielt ved ham jeg ikke helt kan forklare.
Og jeg klappede i mine hænder da Bezzerwizzer blev nævnt i starten af bogen og alle kategorierne lige blev remses op. Vi har spil/film aften om fredagen og det har været på bordet de sidste mange fredage ;)

5/5

Askepot af Kristina Ohlsson

IMG_0559.JPG
En lille pige forsvinder fra et tog. I en anden del af Sverige lever en ung kvinde i skjul, bange for en dag at blive fundet af manden, som hun troede var den prins og befrier, hun siden barnsben havde ventet på. Hun ved bedre end nogen anden, hvorfor pigen er forsvundet, og endnu engang forbereder hun sig på flugt. Politiefterforskningen ledes af den legendariske kommissær Alex Recht. Ved hans side står akademikeren Fredrika Bergman, som skulle have været violinist, men i stedet havnede inden for politiet. Hun kæmper nu hårdt for at lede efterforskningen væk fra det spor, man først slog ind på. Sagen præges af udstuderet ondskab, og efterforskningsgruppen må op i samme tempo som gerningsmanden, hvis ikke yderligere liv skal gå tabt.

Jeg begynde på bogen helt tilbage i august, da jeg var indlagt på Vejle sygehus. (længere historie) Jeg kom bare ikke rigtig videre, ellers oplagt at læse når man ligger der, men kunne slet ikke finde roen til det. Men så fandt jeg den frem igen og nåede hurtig til slutningen. Kristina skriver rigtig godt. Kunne godt lide alle de synsvinker man får løbene og det hele handler ikke bare kun om en person. Jeg troede jeg havde luret den skyldige, men det havde jeg ikke.

5/5

Krucifiks morderen af Chris Carter

20140505-205011.jpg
Forlaget skriver:
Hunter stirrede på den døde kvindes ansigt. Hans hjerne kæmpede med at forstå, hvad det var, hans øjne så.
En koldblodig seriemorder, maltrakterede lig, en kriminalassistent på sit livs jagt – Chris Carter har skrevet en hæsblæsende psykologisk krimi-thriller der får hårene til at rejse sig i nakken.
En ung kvinde findes brutalt myrdet i en hytte i Nationalparken i Los Angeles. Hun er nøgen, hænger fra to træstolper og huden er flået af hendes ansigt, vel at mærke mens hun stadig var i live. Mordereren har skåret et besynderligt udseende dobbelt-kors i hendes nakke; Krucifiks-morderens signatur.
Men hvordan er det muligt? To år tidligere blev Krucifiks-morderen fanget og henrettet.

Fik jo bogen af Simone.
Korte kapitler! Hold nu op det var vildt.. Men jeg elskede det.. Mere af det tak! Det giver altså en form for motivation til bare at læse der ud af. Den var også hurtig læst igennem. Og sad der med følelsen.. “Hvorfor har jeg først læst den nu!!?” Det er altså både godt og skidt.. For jo fedt at have læst en rigtig god bog men tænk lige over hvor mange gode bøger der er der ude jeg endnu ikke har læst eller aldrig kommer til.. Skrækkeligt! ;)
Hele bogens handling var godt skruet sammen og den skyldige havde jeg aldrig overvejet.. Og alligevel havde man lyst til at sige “selvfølgelig!”
Må bestemt videre med næste bog i den serie.. Har dog lige et par andre der venter :)

5/5